Om os

>

>

Analytiker: ECB-forslag risikerer at koste dyrt for investorer i bankobligationer

Analytiker: ECB-forslag risikerer at koste dyrt for investorer i bankobligationer

Kombinationen af høj inflation, en kraftig stramning af pengepolitikken og nedjustering af vækstforventningerne rammer kreditmarkederne hårdt. ECB’s forslag om at gøre kapitalbuffere mere brugbare risikerer at lægge yderligere pres på bankernes hybrid kernekapital og koste dyrt for investorer, ifølge LCFM’s analytiker.

Faldende aktiemarkeder og stigende realkredit- og statsobligationsrenter har løbet med meget af opmærksomheden på de finansielle markeder indtil videre i 2022. Vedvarende høj inflation tvinger centralbankerne til at træde på den pengepolitiske bremse, mens vækstforventningerne hastigt nedjusteres. Kombinationen har fået korrelationen mellem aktier og statsobligationer til at skifte fra negativ til positiv, hvilket har gjort ondt på en traditionel investeringsportefølje.

Kombinationen er samtidig også en giftig cocktail for en mere anonym aktivklasse – virksomhedsobligationer. Renten på virksomhedsobligationer kan groft sagt deles op i et risikofrit element og en betaling for kreditrisiko. Begge dele har udviklet sig negativt i 2022.

”Resultatet har været et afkast på -12% år til dato for europæiske High Yield-obligationer og -13% år til dato for europæiske Investment Grade-obligationer. Siden markedet for europæiske Investment Grade-Obligationer toppede i august sidste år, har segmentet oplevet det største fald siden euroen blev introduceret,” siger Lasse Hjortsballe, Analytiker i Lind Capital Fondsmæglerselskab (LCFM).

Bankobligationer hårdt ramt
De negative faktorer har ramt markedet for obligationer udstedt af banker endnu hårdere end ikke-finansielle virksomhedsobligationer, specielt de mere subordinerede bankobligationer som hybrid kernekapital og supplerende kapital.

”Det skyldes blandt andet en bekymring blandt investorerne for stigende nedskrivninger i lyset af faldende vækstforventninger, ” siger Lasse Hjortsballe.

Banker kan opfylde myndighedernes kapitalkrav ved brug af egentlig egenkapital og delvist ved hjælp af subordinerede obligationer. Subordinerede obligationer er typisk billigere kapital for bankerne end egenkapital, hvilket gør sektoren til en stor udsteder af subordinerede obligationer.

Høringsrunde i EU på baggrund af coronakrisen
De stigende renter og stigende kreditrisikopræmier er ikke den eneste risiko for subordinerede bankobligationer, ifølge LCFM’s analytiker. Subordinerede bankobligationer bliver nemlig udstedt for at opfylde regulatoriske krav, og derfor bliver markedet også påvirket af regulatoriske ændringer.

Efter finanskrisen blev bankregulering vendt på hovedet, og en lange række nye krav og instrumenter blev introduceret, blandt andet den kontracykliske kapitalbuffer, hvis formål er at sikre finansiel stabilitet.

”Coronakrisen har givet tilsynsmyndighederne og EU-Kommissionen en oplagt mulighed for at kigge værktøjskassen igennem for fejl og mangler. EU-Kommissionen igangsatte ultimo 2021 en høringsrunde, hvor de efterspurgte ændringsforslag til de nuværende regler. Et af de største problemer, som blev identificeret, er kapitalbufferne,” siger Lasse Hjortsballe.

Hybrid kernekapital spænder ben
Formålet med kapitalbufferne er, at bankerne kan overskride deres kapitalbufferkrav kortvarigt, hvilket kan tillade dem at fastholde kreditgivning til realøkonomien. Ifølge Lasse Hjortsballe virker kapitalbufferne dog ikke efter hensigten af hovedsageligt to årsager.

”For det første begrænses brugbarheden af kapitalbufferne af andre krav, for eksempel gearingskravet eller NEP-kravet, der for nogen banker binder hurtigere end de risikobaserede kapitalkrav,” siger Lasse Hjortsballe og fortsætter:

”For det andet spænder konstruktionen af bankernes hybrid kernekapital ben for brugen af kapitalbufferne. Hvis banken overskrider deres kapitalbufferkrav, begrænses muligheden for at udbetale dividende, betale bonusser og betale kuponer på hybrid kernekapital. Bankerne vil meget gerne undgå at stoppe med at betale kuponer på deres hybrid kernekapital, da investorerne vil straffe banken med højere finansieringsomkostninger. Fordi bankerne ikke vil stoppe med at betale kupon på hybrid kernekapital, er banken meget modvillig mod at overskride deres kapitalbufferkrav, hvilket er stik mod myndighedernes ønske. ”

Skræmmende læsning for investorer
De to problematikker skal løses, og her er specielt ECB’s bud på en løsning skræmmende læsning for investorer i europæisk bankgæld, hvis man spørger LCFM’s analytiker.

ECB forslår nemlig i deres høringssvar, at kuponer på hybrid kernekapital kun må betales, hvis banken har løbende overskud, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Derudover foreslår ECB, at hybrid kernekapital skal være bedre til at dække bankers tab.

”Begge forslag skal gøre kapitalbufferne mere brugbare, men begge forslag vil også forhøje risikoen i hybrid kernekapital, hvilket vil medføre forhøjet finansieringsomkostninger for bankerne og mindre efterspørgsel på bankers hybrid kernekapital,” siger Lasse Hjortsballe, som også mener, at de højere finansieringsomkostninger desuden kan sprede sig til andre typer af bankgæld. For eksempel supplerende kapital og ikke-foranstillet seniorgæld.

Derudover vil højere finansieringsomkostninger også ramme bankernes indtjeningsevne.

EU-Kommissionen er nu i gang med at tage stilling til løsningsforslagene og forventer, at et eventuelt lovgivningsforslag forelægges til Rådet og Europa-Parlamentet i løbet af første halvår 2023. EU-Kommissionen vil derefter vurdere, om forslag til ændringer til lovgivningen skal fremsættes til Europa-Parlamentet. Tidligere mente EU-Kommissionen, at eventuelle ændringsforslag ville blive fremlagt i slutningen af 2022, men dette er nu skubbet til første halvår 2023. 

Analysen blev bragt på Finanswatch 21/7-2022. Den kan læses her.